Nybyggeri i Helsinge

Lejligheder og rækkehuse i alle størrelser

Boligselskabet Nordsjælland opfører omkring 110 almene og mellem 40-50 private nye lejeboliger i hjertet af Helsinge. De attraktive boliger, der skal placeres i området Møllebakken, opføres som både 1-, 2-, 3- og 4-rums boliger med et boligareal fra 40 m² - 115 m². Ca. 60 procent af de almene lejeboliger opføres som lejligheder og 40 procent som rækkehuse, så der vil være noget for en hver smag og pengepung.

Boligerne opføres tæt ved Helsinges gågade og bliver nabo til Gribskov Kommunes rådhus. Der lægges stor vægt på, at boligområdet skal åbnes op og være indbydende ikke kun for beboere, men også for hele lokalsamfundet. Derfor skabes der et stort fælles opholdsrum, hvor Helsinges borgere kan mødes og komme hinanden ved.

Inspiration

Herunder ses et inspirationsforslag fra KANT arkitekter A/S til, hvordan området kan komme til at se ud.

Al billed- og videomateriale af byggeriet her på siden er dog kun vejledende. Det endelige udtryk afventer udbud og projektering og er derfor ikke fastlagt endnu.

Tidsplan

Selve byggeriet igangsættes i 2018 og boligerne forventes at stå klar til indflytning i løbet af 2019.

Hvis du er interesseret i at blive skrevet op til de nye boliger, kan du allerede nu vælge at melde dig ind i Boligselskabet Nordsjælland og vælge opskrivning til alle afdelinger. På den måde vil du automatisk få besked, når der bliver åbnet for opskrivning til de nye boliger. Du kan melde dig ind her.

Hvis du ønsker at høre nærmere om boligerne, er du velkommen til at kontakte vores afdelingskontor i Hillerød på:

Telefon 48269000
hillerod@bdk.dk